Vejstrukturen i Åhaven er fastlagt og godkendt af Vallensbæk Kommune og Vestegnens Politi.

I Åhaven er der to typer veje. Stamvejen, som er den strækning, der løber fra Vejlegårdsvej og ned til bunden af bebyggelsen, og stikvejene, som er de mindre veje med tilkørsel til de enkelte rækkehuse samt hele Åsvinget.

Åsvinget betegnes således også som en stikvej.

Hastighed

Ved indkørsel til området er en farttavle med angivelse af 30 km/t – dette gælder imidlertid kun på stamvejen. Stikvejene herunder Åsvinget er såkaldte “lege- og opholdsområder”, hvilket fremgår helt tydeligt af skiltning ved indkørsel til hver enkelt stikvej.

I disse områder (veje) er bilkørsel tilladt, men kørslen skal ske med stor agtpågiven-hed over for legende børn, gående og cyklende – kørsel skal altså ske på de bløde trafikanters præmisser og med meget lav hastighed – maksimalt 15 km/t.

Parkering

Biler må kun parkeres i afmærkede parkeringsfelter på Åsvinget og Stamvejen.

Det vil sige, at der kun må parkeres de steder, hvor der er anlagt parkeringspladser (flisebelægning).

Det er således ikke tilladt at parkere langs etageejendommens facade, på stikvejene til rækkehusene, på vendepladserne eller i bedene mellem parkeringspladserne.

Erhvervsbiler henvises til parkering på parkeringspladserne ud for virksomheden Lonza (starten af Stamvejen).

Parkeringskontrol

Der er i oktober 2010 indført parkeringskontrol, hvorefter en ulovlig parking giver en bøde.

Der foretages kontrol på alle tider af døgnet.

Husk at informere dine gæster om parkeringsreglerne.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er Grundejerforeningen der har indgået aftalen omkring parkeringskontrol, og at ejerforeningen ikke har haft indflydelse på regler, valg af firma m.v.