STATUS onsdag kl. 07.00

Dato: 11-11-2015

Kære beboere,

Tid til status vedrørende udskiftning af ejendommens gaskedel:

  • VVS-firmaet oplyser, at udskiftningen skrider planmæssigt fremad, og at arbejdet fortsætter i dag.
  • Diverse el-arbejder udføres senere i dag.
  • De sidste installationer samt indregulering m.v. udføres i morgen (torsdag) formiddag.    


Jeg har fået et par henvendelser her til morgen gående på manglende varme og  varmt vand.

Lad mig præcisere: der er lukket for varmen og det varme vand. Vi kan ikke producere varme og varmt vand uden en velfungerende gaskedel. Det er forventningen, at installationsarbejderne, tilslutning og indregulering af ny gaskedel færdiggøres torsdag eftermiddag.

Tidsplanen fra Weishaupt er, at vi er i fuld drift igen TORSDAG ved 17-tiden. 

Nedenfor er gengivet tidligere meddelelse:

Som tidligere meddelt er den ene af ejendommens gaskedler gået i stykker. Det er desværre ikke muligt at reparere gaskedlen, hvorfor der skal installeres en ny.

Udskiftningen påbegyndes tirsdag morgen og forventes afsluttet torsdag eftermiddag/aften.

Der vil i dette tidsrum ikke være varme og varmt vand.

Når der igen er varme og varmt vand, vil der ske udmelding her på hjemmesiden.

Bestyrelsen beklager de gener udskiftningen medfører, og håber på Jeres forståelse.

På bestyrelsens vegne
Tanja Larsen



Kommentarer

Ingen kommentar

Skriv kommentar


Kommentar
Navn
E-mail


« Tilbage til oversigt

E/F Åhaven
Åsvinget 4-26
2665 Vallensbæk Strand

Postadresse:
E/F Åhaven
Åsvinget 14, 1.th.
2665 Vallensbæk Strand

Antal besøgende: 143592 (denne uge: 1132)