Området - historik og nu

 

I foråret 2005 blev et lille hjørne af Vallensbæk Strand - det, der tidligere hed Risingevej 1 - forvandlet fra et erhvervsområde med fabriksbyggeri til et attraktivt boligområde - Åhaven.

Indtil da husede adressen virksomheden FMC Biopolymer, som lukkede i foråret 2005, samt virksomheden LONZA. LONZA har en åremålsafgrænset lejeaftale, og kan således fortsætte sin aktivitet med raffinering af et ufarligt tangekstrakt.

Åhaven har et areal på ca. 50.000 m2.

I 2005 påbegyndte Sjælsø Gruppen nedrivningen af fabrikken og fortsatte i 2006 med opførelse af bebyggelsen Åhaven med en lav etageejendom med 96 lejligheder på 53-127 m2 og 146 rækkehuse i 2 og 3 etager på 86-176 m2.

De første beboere flyttede ind i december 2007, mens resten af bebyggelsen var under opførelse. Sidste etape af byggeriet blev officielt meldt klar til indflytning i foråret 2009. Gradvist derefter blev veje og fællesarealer færdiggjort.

Åhaven har postnummer 2665 Vallensbæk Strand med vejnavnene Åsvinget for lejlighederne og Strandhaven for rækkehusene. 

Området ligger afgrænset mod vest og syd af Store Vejleå og ”Kondiskoven”, og mod øst af Søndre Ringvej.

Lystbådhavnen og Køge Bugt Strandpark med gode badestrande ligger i umiddelbar nærhed af Åhaven, og kan nås på cykel på under 5 minutter.  

 

 

E/F Åhaven
Åsvinget 4-26
2665 Vallensbæk Strand

Postadresse:
E/F Åhaven
Åsvinget 14, 1.th.
2665 Vallensbæk Strand

Antal besøgende: 142296 (denne uge: 4398)